At begynde hvert øjeblik
Det er i det tomme rum - i overgangen fra streg til en genkendelig form - at jeg synes, det er mest interessant at arbejde.
Som kunstner holder man rummet for at det nye, som vil bryde frem, kan gøre det. Mine motiver dukker ofte først op, idet jeg opdager dem i, bag eller mellem stregerne.
Kul, kridt og tørpasteller transformerer sig villigt i lange processer af tilnærmelser til det udtryk, der vil frem. Kullet er et på en gang sart og råt medium, der kan skabe vilde, ekspressive udtryk såvel som sværmeriske, drømmeagtige stemninger.
I efteråret fandt jeg en bræmme af kulstykker, sværtede knuder og halvt brændte grene, skyllet op på stranden efter et bål. Når jeg holder en af disse gevækster, der minder mig om brændte knogler, selvom jeg ved at knogler bliver blå i ilden, så er det som at tegne med vejret. Kullet har sin egen vilje.
Når du tegner, er der ikke noget øje, ingen hænder, ingen kinder, ingen knæ. Sørg for at fjerne alle navne fra din bevidsthed og se, bare se. Se fladerne. Se tyngden. Se bevægelsen.
Ilona Osz, min lærer
Tegningen er en slags nulpunkt, som jeg vender tilbage til i alt, hvad jeg laver. Med tegning mener jeg egentlig bare støv på en flade. Når man arbejder på denne måde, findes der ingen fejl. Man er ikke klogere end kullet.